Er du hurtigere end en hund?

Hold nu fest, hvor er det pludselig længe siden, jeg har skrevet noget her. Jeg har mange undskyldninger. Travlt, skoldkopper, ferie med ungerne und so weiter. Men nu er jeg her altså igen.

Har jeg været ude og løbe siden sidst? Ja da! Har jeg løbet minimum 2 gange om ugen og forbedret mine tider? Næææh, det er det vist ikke lige blevet til –ups. Men så må jeg jo bare hanke op i mig selv og komme afsted.

Egentlig har jeg haft et indlæg i tankerne, om den dag jeg fik den strålende ide at tage verdens bedste Dario med ud at løbe. Dario –for de uindviede- er vores delehund. Han var egentlig min søsters, flyttede så til mine forældre og siden indimellem til os.

Dario

Indlægget var sjovt og selvironisk og handlede om, hvor langsom jeg var og hvor idiotisk det der løberi er – set med hundeøjne. Særligt når man tænker på, hvor meget hunde løber, hopper og springer bare fordi de kan. Og på hvor meget jeg skal tage mig selv i nakken for at komme afsted på én sølle lille løbetur. Der kan vi altså lære meget af menneskets bedste ven.

Her i ferien skete der det sørgelige, at vi måtte sige farvel til den gamle dreng. Et hundeliv er forbi og der er frygtelig tomt og stille…

Og for pokker hvor var det endnu mere hårdt at fortælle ungerne den triste nyhed. “Jeg er bare så ked af det, at jeg slet ikke kan holde op med at være ked af det” var udmeldingen. Er du gal, det giver mange voksenpoint at trøste sit barn igennem den😭

Jeg er i øvrigt stor tilhænger af kæledyr til børn. De lærer om omsorg, hensyn og hengivenhed, men også om livets skrøbelighed. En dag skal vi have vores helt egen hund. Det er jeg sikker på. Indtil da vil jeg øve mig på at løbe, hoppe og springe – bare fordi jeg kan.

Dario og tøserne på skovtur❤

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *