På skovtur

Efter sidste løbetur havde jeg jo bestemt mig for at gå på ramsløgsrov. Her får jeg en lysende ide: Børnene skal da med i skoven og hente dem! Det er da også meget sundere end at sidde foran en skærm. Lad dem dog komme ud og få noget jord under neglene og mærke naturen.

Således drager jeg på bedste øko-spelt-i-et-med-naturen-vis afsted med to unger, urtekniv og pose (af genbrugstypen, naturligvis). Jeg tager ikke klapvogn med, vi har jo ikke travlt og tager tingene som de kommer😎

Den store på 4 fører ligesom samtalen (den lille siger ikke så meget endnu). ”Mor, kan man virkelig spise ting i skoven?” Mig, med slet skjult selvfedme over hvor overskudsagtig jeg er på en flad tirsdag, ”Jada min skat, det er jo sådan man gjorde i gamle dage. Man skal bare vide hvad man laver.” Jeg uddyber herefter med eksempler på alle mulige ting man kan spise fra skoven. Fortæller om min barndoms svampejagte, men også at der findes giftige ting der er farlige at spise.

Det er SÅ hyggeligt. Sikken dejlig måde at tilbringe eftermiddagen. ”Se her, unger. Det er dem her vi skal bruge.” Barnet stråler og holder stolt den åbne pose frem. Det er så her tvivlen rammer mig. Er det her egentlig overhovedet ramsløg? De lugter ikke ret meget af løg. Jeg googler lige (der er rigeligt netværk, thank god). Til sidst vinder tvivlen. Jeg forklarer børnene at den her plante altså er giftig og vi må ikke plukke den.

 

Ramsløg eller?? Nogen kloge mennesker, der kan fortælle om dette er ramsløg eller liljekonval? Der var ingen blomster på.

Det er så lige omkring her at filmen knækker. Den store (der har hang til drama) bryder hulkende sammen. ”Skal vi så dø nu, mor?! Det gider jeg altså IKKE. AAAAARGH!!!” På det her tidspunkt, kan jeg stadig se det sjove i situationen og har svært ved at holde smilet tilbage, imens jeg forklarer, det nu hulkende barn, at vi bare går hjem i stedet. Ak! Det er for sent, humøret har bredt sig til den mindste. Hun opdager nu, at hun er voldsomt træt… og sur😱

Således befinder jeg mig nu midt i skov, to skrigende unger og en tom pose. FÅÅÅÅRK! Nåh, mindstebarnet op på skuldrene, det gider hun heldigvis godt. Jøsses, hun er blevet tung. Så bevæger vi os langsomt hjemad. Ingen i skoven, eller i miles omkreds er tvivl om hvor vi er.

Sikkert hjemme kan grillkylling og pesto rende og hoppe. Godt jeg har den direkte linje til pizzamanden. Han kender os og ved, vi skal have ekstra salatmayo til pomfritterne.

1,2 km 75min😜🍕

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *