Standard løbetur

I dag besluttede jeg mig for at løbe en tur. Beslutningen havde jeg vejet frem og tilbage siden jeg stod op. Først tænkte jeg, at jeg helt klart skulle afsted. Så begyndte det at regne – meget, men pludselig kiggede solen alligevel frem.

Jeg mærker at motivationen er i top. Jeg hopper lidt på stedet, starter min løbe-app. Jeg har gode ben. Jeg er afsted.

Inde i skoven. Jeg løber. Det kører. Flyver hen over nogle rødder. Mærker duftene fra de nyudsprungne træer. Livet er godt. Tænk at man er velsignet med en krop der kan så meget. Der er stadig anemoner i skovbunden, de nikker venligt til mig når jeg suser forbi. Det virker helt poetisk.

Jeg begynder at mærke det brænde i lungerne. Kom så! Jeg ignorerer det og indsnuser en frisk omgang forårsluft. Jeg løber videre. Fejlbedømmer en mudderpøl – PIS! Våd sok. Nu begynder det for alvor at gøre ondt. Mine lunger føles som de måske snart klapper sammen. Benene er tunge. Jeg må sænke farten, helt ned og gå. Jeg kigger tilbage. Spejder stolt i horisonten over den tilbagelagte distance. Jeg har ca. løbet 300 meter.

Jeg går lidt. Så løber jeg lidt igen. Sådan går resten af min løbetur. Jeg kommer hjem med 3 km i benene. Jeg er glad.

I dag løb jeg en tur.

💪 3,2km 27min💪

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *